Møllebygger Ferdinand Jensen og hans håndbog 

Møllebygger Ferdinand Jensen kom til verden den 29. maj 1843 i Roskilde, og fik ved dåben i Roskilde domkirke navnet Jacob Ferdinand Jensen. Han var søn af møller Christian Ludvig Jensen, der to år forinden havde giftet sig til Sct. Mortensmølle i Roskilde ved at ægte den 12 år ældre enke efter møller Martin Johansen. Sct. Mortensmølle var en gammel vandmølle med overfaldshjul, bestykket med grov- og sigtekværn, en skallekværn og en grynkværn.

Sct. Mortens mølle (til venstre i billedet) som den så ud, da Ferd. Jensen blev født der.

Ferdinand Jensen lærte mølleri af sin far, men allerede som ganske ung kom han udat prøve kræfter med andre møller. Som kun 17-årig var han i 1860 møllebetjent for møller Jørgen E. Kornerup på en mølle i Tåstrup-Valby. Kornerups mølle var en vandmølle med en stubmølle som supplement. Den lå syd for Roskilde landevej og ca. midtvejs mellem Roskilde og København. Her havde Ferd. Jensen og de to øvrige unge møllebetjente altså mulighed for både at deltage i arbejdet med vand- og vindkraft.

Senere søgte Ferdinand Jensen videreuddannelse i Tyskland og Frankrig. I Frankrig kom han i forbindelse med de store møllestens-fabrikker, hvor han var ansat en tid, og hvor han fik kendskab til fremstillingen af de franske møllesten, som dengang var noget særdeles eftertragtet i danske møller.

Det er uvist, hvornår præcist han kom hjem og giftede sig med Agnes Elisabeth Grønberg (født i Trinitatis sogn den 8. juni 1850, som datter af høker Johan Peter Grønberg), men kun 25 år gammel grundlagde han den 10. november 1868 firmaet ”Københavns Møllestensfabrik, - Ferd. Jensen” på Tolbodvej i København. Fabrikken var baseret på produktion af møllesten – især de franske. Stykker af de franske burr sten blev importeret og samlet til hele sten på fabrikken. Ferd. Jensen var den første, der samlede franske møllesten i Danmark. Før den tid var de blevet importeret hele fra Frankrig.

Kort efter overflyttedes virksomheden til Norgesgade (nuv. Bredgade). Efterspørgslen voksede, og samtidig udvidedes virksomheden til at omfatte handel med rhinske møllesten, som i mange år var en stor handelsvare; og da kunstmøllestenene kom frem, gik man også ind i denne fabrikation.

I 1875 startede Ferdinand Jensen en søsterfabrik i Malmö, og i 1884 udgav han et 75 sider stort tosproget (dansk og svensk) fælles katalog: ”Illustreret Katalog over Maskiner og Artikler til Møllebrug fra Kjøbenhavns Møllestensfabrik og Malmø franska Qvarnstensfabrik”.

I forordet skriver Ferdinand Jensen, at han efter i en årrække at have udgivet en mængde cirkulærer og priskuranter over sine produkter, nu har samlet det hele i et katalog, som han sender ud til kunder i de nordiske lande. Han fortæller, at han i 15 år har berejst Skandinavien og besøgt næsten enhver mølle i alle tre lande og dermed skaffet sig kendskab til den formalingsmetode, der anvendes hvert enkelt sted. Videre hedder det: ”Flere Aar før den Tid har jeg virket i dette Fag saavel i Indlandet, som paa mange forskjellige Steder i Udlandet, og derved erhvervet mig praktisk Erfaring i Mølleriet, og ved hyppige Rejser til de Steder, hvor Mølleriet staar paa sit højeste Udviklingstrin, samt ved at følge alle den tekniske Litteraturs Frembringelser paa dette Omraade, har jeg personlig opnaaet en betydelig Indsigt og Erfaring i denne Industrigren…”

At Ferd. Jensen havde stor succes med sin fabrik er uomtvistelig, og i København blev lokalerne i Norgesgade hurtigt for små, og man flyttede ud til Vodroffsvej 61 på Frederiksberg. I 1890 opførtes der her en ny fabriksbygning. Hele stueetagen blev maskinvirksomhed. Her installeredes de mest moderne drejebænke, høvlemaskiner m.v. Der blev også indrettet et specielt værksted for afslibning og oprifling af hårdtstøbte valser, der i den periode blev mere og mere almindelige. På 1. sal blev indrettet kontorer og tegnestue, og på 2. sal flyttede Ferd. Jensens gamle far, fhv. møller Chr. Ludvig Jensen, ind i en lejlighed. Selv boede Ferdinand Jensen med sin familie på den anden side af vejen i nr. 56. 

Trods de større forhold blev mange af viksomhedens maskiner dog fremstilet hos lokale maskinfabrikker efter egen konstruktion.

I 1893 udgav firmaet den lille bog "Ferd. Jensens Haandbog i Mølleindustrien", som udsendtes til kunderne som en reklamepublikation. Til forskel fra den første bog fra 1884, der ikke er så rigt illustreret, har håndbogen fra 1893 rigtig mange meget præcist udførte stik af de forskellige maskiner og tilbehør.

Udover at gøre sig kendt via sine publikationer, forstod Ferd. Jensen at sprede kendskabet til sine produkter ved at deltage i industriudstillinger rundt omkring, hvor han høstede flere fine diplomer samt sølv-og guldmedaljer for sine møllesten: 1879 (Berlin), 1880 (Malmø), 1888 (København), 1896 (Malmø), 1897 (Stockholm).

Københavns Møllestensfabrik efter Ferd. Jensen død

Kun 55 år gammel døde Ferd. Jensen af et slagtilfælde den 19. november 1898, men firmaet fortsatte - stadig under navnet Københavns Møllestensfabrik, Ferd. Jensen” – og ejedes af A. Jensen og Carl Hemmerth. Sidstnævnte fungerede som direktør. Bag ”A. Jensen” skjuler sigenken Agnes Elisabeth Jensen (f. Grønberg). Også i deres tid høstedes flere medaljer: 1901 (Gefle), 1903 (Helsingborg), 1906 (Norköbing), 1907 (Lund).

I tiden efter 1900 blev vægten mere og mere lagt på salg af maskiner til valsemølleri. Dels maskiner af egen produktion, dels maskiner produceret af andre. Man kan således finde f.eks. PROKOP valsestole fremstillet i Pardubice i nuv. Tjekkiet med Københavns Møllestensfabriks logo på. Virksomheden formidlede også brugte valsestole f.eks. af fabrikatet ”Nagel & Kaemp” og ”Skandia” (Skandia var produceret af Københavns Møllestensfabrik).

OBS! Den originale bog er meget lille og sat med små typer. Da bogen er skannet ind i målestokforholdet 1:1, vil et direkte udprint give en sidestørrelse på ca. 11 x 17 cm. For at øge læsbarheden anbefales det at bruge printerens skaler-funktion, så siden tilpasses A-4.

Forord (med indholdsfortegnelse og sagregister)

1. afsnit- Om Sædens Bestanddele og Beskaffenhed

2. afsnit- Noteringerne i Sædhandelen

3. afsnit- Sædens Lagring og Opbevaring

4. afsnit- Om Sædens Rensning

5. afsnit- Formalingsprocessen

6. afsnit- Sigtningsprocessen

7. afsnit- Diagrammer

8. afsnit- Moderne Vindmøller

9. afsnit- Forskellige Apparater og Artikler til Møllebrug

Tillæg