Valsemøllen | Dansk Mølleforum

Handelsmøllerne

Fra ca. 1825 og frem undergik dansk mølleri en forvandling. Fra statens side opmuntrede man til opførelse af de såkaldte handelsmøllerd.v.s. møller, der malede med salg for øje.
Selv om antallet af disse fabriksmøller (i starten udelukkende dampmøller) efterhånden steg, havde det i begyndelsen ikke den store indflydelse på vand- og vindmølleriet, da de henvendte sig til forskellige markeder. Handelsmøllerne afsatte primært deres produkter i udlandet og i de store byer, mens vand- og vindmøllerne betjente bønderne med såkaldtkundemølleri. Det betød, at bonden eller husmanden bragte sit eget korn til møllen, hvor det blev formalet, mens han ventede, hvorefter han selv bragte det formalede korn med sig hjem.
Efter kornprisernes dyk omkring 1873 mistede fabriksmølleriet imidlertid sin status som Danmarks største eksporterhverv,ogfabriksmøllerne omlagde derfor produktionenog satsede på det indenlandske marked. Nu blev de dermed konkurrenter til det kundemølleri, som vand- og vindmøllerne drev. De gamle møller måtte gradvist afstå brødkornsformalingen og slå sig på fodermaling.

Fabriksmøllerne var kendetegnet ved:

at kunne køre stabilt og uden hensyn til vind og vand, da de blev drevet ved motorkraft – i starten damp senere råolie og diesel eller elektricitet.
at bruge det såkaldte "højmølleri", hvor de gamle stenkværne stort set var erstattet af valsestole, og sigterne forfinet fra de gamle tromlesigter til langt mere effektive plansigter eller centrifugalsigter og hvor malegodset transporteredes rundt i møllen ved hjælp af elevatorer og snegle
at lægge mere vægt på kornets rensning end tidligere – dels for at få et bedre og mere konkurrencedygtigt produkt, men også af nødvendighed for at skåne de dyre valsestole mod ødelæggelse af valserne.

Tidlige danske valsemøller

Den første dampmølle i Danmark, der kom i effektiv drift blev etablere i 1830. I starten gik det trægt med etablering af dampmøller, men 1875 kunne antallet af dampmøller opgøres til 27 møller, der fortrinsvis var placeret i de større havnebyer.

1830 Hambroes Mølle, København
1850 Horsens Dampmølle A/S
1852 Tappernøje Dampmølle
1853 Maribo Dampmølle
1855 Nakskov Dampmølle
1856 Dampmøllen i Nykøbing (Falster)
1856 Nysted Dampmølle og Bageri
1872 Hadsund Dampmølle
1876 Svendborg Dampmølle A/S
1879 Svendborg Øxenbjerg Dampmølle A/S
1881 A/S Aalborg Dampøller (senere Aalborg ny Dampmølle)
1882 Ringsted Dampmølle A/S
1883 Vejle Dampmølle
ca. 1884 Hadsten Mølle A/S
1885 Thisted Dampmølle
1886Arbejdernes Fællesbageri A/S
1888 Svendborg Boghvede- og Havremølle
ca. 1890 A/S Malling Dampmølle, Malling
1893 Blegdamsmøllen, København
1896 Rindsholm Mølle (tidl. Skaber Mølle)
1897 Havnemøllen, Fredericia
1898 Toldbodmølen A/S, København
1900 Nobis Mølle Birkerød (idl. Dumpedalsmølle)
ca. 1900 Valsemøllen, Esbjerg
1903 Taastrup Motormølle
1904 Aktieselskabet Havnemøllen, København
1904 Dampmøllen Victoria, Odense
1905 Munke Mølle, Odense (opr. middelalderlig mølle)
1906-7 Aktieselskabet Havnemøllen, Aalborg
ca. 1908 Tørning Mølle
1909 Lerbæk Mølle ved Vejle
1912 Aarhus Dampmølle
1912 Valsemøllen Victoria (fra 1920 Bornholms valsemølle)
1915 Valsmøllen Olympia, Randers
1916 Valsemøllen A/S, Svinninge
1918Møllekompagniet Cerena, København
1920 Gammelgaards Dampmølle, Skive
1920 Sønderborg Valsemølle
1924 Havnemøllen A/S. Horsens
1925-26 Slagelse Dapmølle A/S (tidl. Slagelse og Korsør Dampmøller)
1928 Aktieselskabet Skive Vester Mølle
ca. 1932 Borgergades Mølle, København

Listen er langt fra komplet!

Se også brochuren "Valsemøllen" fra udstillingen "Stærkere end 100 mand" (klik på billedet)