Beg. 1100-tallet
I forbindelse med de store klosterbyggerier opføres mange vandmøller. Noget tyder på, at der har været enkelte vandmøller allerede i vikingetid.
1161
Første stampemølle (til stampning/valkning af uldstoffer) nævnt i forbindelse med en mølle tilhørende kloster i Tommerup.
Slut. 1100-tallet
Chr. Fischer mener, at den udgravede mølle Hulpiberen kan have haft slagsigte. Første skriftlige dokumentation af en mekanisk sigte er dog fra Tyskland, 1502.
1234
nævnes den første danske vindmølle i Skåne.
1259
Det ældste sikre vidnesbyrd om stubmøller i det nuværende Danmark er fra 1259 og omtaler en vindmølle i Fløng ved Roskilde. 1261 omtales fire vejrmøller i Heddinge.
Ca. 1430
begyndte man i Danmark at lave egentlige opdæmninger, der gav mulighed for at bruge e tbrystfaldshjul.
Ca. 1450
Første afbildning af dansk stubmølle på kalkmaleri i Dronninglund kirke. Ældste europæiske billede af en stubmølle er engelsk og fra 1270.
1588
Første beskrivelse af enslagsigte (Ramelli).
1590-92
Tycho Brahe byggede Danmarks første overfaldshjul på øen Hven. I Tyskland havde de været kendt siden ca. 1350.
1619
Friseren Martin Jacobs bygger Danmarks første hollandske mølle for Chr. 4 (i København). Leonardo da Vinci havde skitseret ideen om en drejelig hat allerede ca. 1500, men det blev flamlænderen Lief Janszoon Andries, der i 1573 byggede den første hollandske vindmølle i Holland.
1663
Gaze til sigter opfindes i Holland. Det er uvist, hvornår det indføres i Danmark.
1670-
Overfaldshjulet bliver almindeligt udbredt i Danmark.
Ca. 1700
Man begynder at bygge stubmøller med enkelt vindfang og vindbrædder på den forreste side af vingearmen.
Ca. 1770
I slutningen af 1700-tallet bliver grynværker almindelige i danske møller. Skalle-/pillekværnen var opfundet i Tyskland ca. 1650.
Slutn. 1700-tallet
Overfaldsmøllernes lange vandslisker udskiftes, hvor det er muligt, med en fremskudt malekarm.
1820’erne
Tromlesigten introduceres i Danmark og spredes lynhurtigt. Den var opfundet i Amerika i ca. 1780.
1822
Ole Winstrup tegner en vindrose, men den bliver vist ikke bygget. Vindrosen til automatisk krøjning var opfundet i England 1745 af Andrew Mikle.
1825 -
I 1775 havde Buquet i Frankrig, indført den gradvise udmaling og sigtning af korn til mel. Metoden blev udbredt i Danmark i sidste halvdel af 1820’erne – kaldtes herhjemme "fransk mølleri". Brød af mel fremstillet på denne måde, kaldes franskbrød.
1826
Den førsteturbine (Fourneyron-typen) opfindes i Frankrig. Bliver aldrig almindelige i Danmark.
1832
Islevgårds Mølle bygges med selvsvikker og selvkrøjer(vindrose). Selvsvikkende vinger med jalousiervar opfundet af Andrew Mikle i England i 1772. Edderkoppen er først opfundet 1807 – også i England.
Beg. 1830’erne
Tagpapindføres som tækkemateriale på møller.
Slutn. 1830’erne
Hollandske møller bygges nu med løghat.
1838
besluttes det, at alle møllebyggermestre skal gennemgå en uddannelse på Polyteknisk Læreanstalt (stiftet 1829).
Ca. 1854
Frichs fabrikker i Århus begynder at fremstille møllegangtøj af støbejern. De lavede bl.a. håndspil til krøjning og vingehoveder.Englænderen Smeaton havde lavet det første jernvingehoved i 1754.
1852
Møllernæringen gives fri– dog med en 10-årig overgangsperiode til 1862.
1874
opfandt Frederich Wegmann sin valsestol med riflede valser og få år senere porcelænsvalsestolen. Vinder hurtigt udbredelse i hele Europa.
1884
Dansk Møllerforening stiftes
1893
Man begynder at lave støbte kunststen herhjemme.
1891 - 1897
La Cours forsøgsmøller bygges i Askov.
1899
Ascania-sigten opfundet.
Ca. 1900
Francisturbinen opfundet i 1849 i USA, bliver almindelig udbredt i Danmark.
1914-1918
Omkring 1900 var grynmølleriet i aftagende. Det fik en kort opblomstring under 1. verdenskrig, for så næsten at standse helt efter krigen.
1916
I 1916 fik Danmark sin første bygningsfredningslov, og som de første møller frededes Kastelsmøllen og Lille Mølle i København 1918.
1920’erne
Vand- og vindmølleriet er stærkt i aftagende.
1940-45
Småmølleriet får en opblomstring under krigen, hvor der også males meget "sort mel".
1953
Nationalmuseets Mølleudvalg nedsættes. Formålet var at finde frem til de fredningsværdige møller og at virke for deres fredning og restaurering.
1955-60
Småmølleriet er under total afvikling.
1959
Som resultat af Mølleudvalgets arbejde fredes en snes danske vand- og vindmøller.
1962 - 1986
Afledt af Mølleudvalgets arbejde oprettes Nationalmuseets Mølle laboratorium med ingeniør Anders Jespersen som leder. Møllelaboratoriet nedlægges igen i 1986.
1984
Møllepuljen oprettes som museumsnetværk.
1988-1993
Med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen foretog Møllepuljen (oprettet 1984) en registrering af eksisterende vand- og vindmøller.
