Adresse: Søndervangsvej 7, Rørvig, 4500 Nykøbing S.
55.926036 N, 11.738011 Ø
Historie:
Den første gang, der nævnes en vindmølle i Rørvig er i matriklen fra 1688. I 1700-tallet var der kommet to vindmøller mere i Rørvig. De tre vindmøller var små møller, der var bygget op af ler. De havde drejelig hat som en hollandsk mølle, men intet stjernehjul. Gangtøjet var altså identisk med stubmøllernes. Rørvigs tre lermøller eller "hatmøller" nævnes i 1761 som "meget slette", og i 1832 omtales de i en topografisk beskrivelse som værende "at anse som antiqviteter".
Lermøllen syd for byen blev i 1842 erstattet af den nuværende hollandske mølle. Den blev bygget for Niels Pedersen, der var tredje genrations møller på pladsen. Niels Pedersen var en ung mand med et stort initiativ, og han agtede faktisk slet ikke at drive sin fars gamle lermølle videre. Han ønskede en ny og moderne hollandsk vindmølle.
Den nye mølle blev opført af møllebygger Peder Kjeldsen fra Unnerud, Egebjerg sogn. Den er bygget af tømmer som bygherren selv hentede i Halmstad.
Møllens drift fortsatte indtil 1924. I de sidste år maledes udelukkende foder, hvorfor akslerne til skallekværnen er fjernet. I 1928 solgtes mølle og møllegård til Rørvig sognekommune. På skødet er under servitutter anført, at den på nr. 68 beliggende mølle tilhører "Foreningen til værn om Rørvigs sogns Naturskønhed" og må ikke nedrives, beskadiges eller forandres.
Teknisk indretning:
Møllen har manuel krøjning og svikning. Bygningen hviler på et fundament af kampesten og teglsten. Møllen står direkte på jorden, der er altså ingen kælder. Imidlertid er der udgravet et firkantet hul under gulvet, hvori skallekværnen ligger. Hullet er beklædt med træ og dækket af luger, der kan åbnes.
Vingerne er knap 19 m lange og forsynet med almindelige sejl. Vingerne, der i dag sidder på møllen, er fra 1970'erne og fordelingen af lange og korte hækskeder (de vandrette lægter i hækværket) er noget atypisk og næppe autentisk.
Møllen har en kværn med tromlesigte, der har været betrukket med fin silke til formaling af fint hvedemel og en brækkværn med mindre sten, beregnet til knækning af gryn. Grynene blev afskallet i en skallekværn med tilbehør af blæser og grynsorterer. Disse to maskiner eksisterer dog ikke længere.
