Projekter

Projekter  

På denne side, vil jeg forsøge at præsentere nogle af de projekter, som jeg har gennemført og dem, som jeg p.t. arbejder på. Indholdet vil komme til lidt ad gangen, men skildres i omvendt kronologisk orden - altså de igangværende først.

Digitalisering af Bertil Larsens samling 2021 - ?

Bertil Larsen (f.1945) blev i 1963 ansat ved Nationalmuseets Molinologiske Laboratorium (i daglig tale Møllelaboratoriet) som assistent for ingeniør og mølleekspert Anders Jespersen. Deres opgave var at registrere danske vand- og vindmøller, udarbejde fredningsplaner og restaureringsprojekter.

Møllelaboratoriet blev nedlagt i 1980, men Bertil Larsen fortsatte på privat basis indsamlingen af data om de danske møller. Han oprettede ”Den møllehistoriske Samling”, hvorfra han bl.a. solgte oplysninger om møllerne og optrådte som konsulent på restaureringsprojekter.

Samlingen afhændede han i 2009 til Niels Moes, Rebildcentret. Rebildcentrets formål med erhvervelsen var at stille materialet til rådighed for offentligheden gennem digitalisering. Da det ikke lykkedes Rebildcentrets personale at indpasse opgaven i deres daglige arbejde, tilbød jeg at hjælpe på frivilig basis. Efterhånden som de mange tusinde opegnelser skannes, læggers de nd på en hjemmesiden, som jeg indrettet til formålet. Du kan læse mere her: https://historiske-moeller.dk/


Havnø Mølle - fra herregårdsmølle til museumsmølle, 2018 -2019

Den 1. september 2019 var det 25 år siden, at det daværende Hadsund Egns Museum fik skøde på Havnø Mølle, som da blev museumsmølle. I dag ejes den af foreningen Havnø Mølles Venner, og foreningen valgte at markere jubilæet med udgivelsen af bogen ”Havnø Mølle – fra herregårdsmølle til museumsmølle”, der fortæller historien om møllen som en del af godset Havnø.

Det gav anledning til en del arkivstudier, og til at få møllens historie sat ind i en større sammenhæng. Endelig blev der også mulighed for at videregive oplysninger om den store restaurering i perioden 1994-2001, så vores efterkommere ved, hvad der er originalt og hvad der er udskiftet og hvordan.

I bogen gives en kort gennemgang af godsets historie fra det omtales første gang i 1468 og til Christen Kjeldsen købte Havnø med landbrugsjord, enge og skove i 1816. Christen Kjeldsen blev ejer i en økonomisk meget svær tid. Statsbankerotten i 1813 satte sit aftryk overalt i samfundsøkonomien, men især var afgiften, der blev lagt på alle ejendomme, tung at bære for de store landbrug – ikke mindst i de misvækstår, som indtrådte få år efter.

Først midt i 1830’erne havde Christen Kjeldsen fået så meget styr på godsets økonomi, at han kunne begynde at lægge landbruget om. Som led heri blev der også bygget mange nye bygninger på Havnø. Møllen var det første han byggede (1842). Hensigten var at producere byggryn til eksport til Norge samt producere vinterfoder til studene og rugmel til brød til det store folkehold. Herefter blev den gamle forfalde borggård revet ned, og den nuværende hovedbygning opført i etaper i årene 1845 og 1848.

I Kjeldsens tid var der ikke længere hoverigørende bønder, så han måtte skaffe sig arbejdskraft på anden vis. Det gav arbejde til mange husmænd fra Visborg, Skelund og Helberskov. På Havnø havde husmændene bedre vilkår, end når de arbejdede for bønderne. Kjeldsen opførte bl.a. gode og sunde huse til sine husfolk, og det er kendetegnende, at de ansatte gerne blev på godset hele livet – i mange tilfælde i flere generationer. Også arbejderhusenes historie er beskrevet i bogen.

Christen Kjeldsens gode forhold til husmændene på egnen udmøntede sig i 1845 i Skelund-Visborg sognekommunes første underskriftsindsamling. 134 husmænd skrev under på et brev til Rentekammeret, hvor de anmodede om, at de måtte lade deres korn male på Havnø Mølle i stedet for at skulle køre til Korup Vandmølle. Tilladelsen blev dog ikke givet.

Hovedvægten i værket er naturligvis lagt på møllens historie. Opførelsen af møllen og dens konstruktion og funktion gennemgås, og møllens og godsets historie følges op til vor tid, hvor godset ejes af Manon Lüttichau Blou og drives som et moderne landbrug, mens møllen drives som museum i et samarbejde mellem Havnø Mølles Venner, Havnø Møllelaug og Nordjyllands Historiske Museum.

I et enkelt afsnit fortælles om Havnø og Havnø Mølle i malerkunsten. Det er ikke kun maleren Sven Schou, der har malet på Havnø, omend han er den kendteste. I 1800-tallet havde også Niels Rademacher og Sophus Theilgaard malet på stedet, og i Sven Schous tid på Havnø (1905-1927) kom mange af hans malerkammerater fra Akademiet på besøg om sommeren og malede med lige stor begejstring møllen, skoven, gårdens dyr og malkepigerne.

Bogen er skrevet af tidligere museumsinspektør Lise Andersen, der i sin tid arbejdede for at forhindre Havnø Mølles nedrivning. Da museet i 1994 overtog møllen som gave fra Havnøs daværende ejere Carl og Merete Lüttichau, var det Lise Andersen, der fik ansvaret for møllens restaurering. I bogen beskrives da også både Nationalmuseets forgæves restaureringsforsøg i 1970’erne og Hadsund Egns Museums restaurering i perioden 1994-2001.

Bogen er på 120 sider og meget rigt illustreret. De fleste af billederne er stillet til rådighed af Nordjyllands Historiske Museum, men mange af de vigtigste billeder er lånt på Lokalhistorisk Arkiv i Visborg. Endelig er der også lavet nyoptagelser til bogen.

Bogen er indbundet i helbind og kommer til at koste 200 kr. Dog er der en betydelig rabat til medlemmer af Havnø Mølles Venner. Alle indtægter ved salg af bogen går til Havnø Mølles bevaring.

Bogen kan købes ved henvendelse til kasserer@havnoe-moelle.dk eller bestilles gennem den lokale boghandler.

Kastellets møller, 2016-2017

I næsten 300 år var der knyttet et bageri til Kastellet i København, hvis officielle navn er Citadellet Frederikshavn. Bygningerne, som bageriet blev indrettet i, blev opført i 1664, og bageriet var derefter i uafbrudt funktion indtil efteråret 1960. Virksomheden blev nedlagt i forbindelse med vedtagelsen af forsvarsforliget i 1960 og afviklet i perioden fra oktober 1960 til marts 1961.
Gennem de mange år var der knyttet forskellige møller til bageriet, hvoraf kun den hollandske mølle opført på Kongens Bastion i 1847 stadig eksisterer. Disse møller repræsenterer stort set den almindelige udvikling af dansk mølleri fra de ældste vindmøller, stubmøllerne, via de hollandske møller og dampmøllerne, til de moderne valsemøller.


Ideen om at lave en bog om de møller, der har været knyttet til Kastellets bageri, opstod i forbindelse med færdiggørelsen
af en større restaurering af den hollandske mølle. Initiativet blev taget af den daværende kommandant i Kastellet, major Lasse
Nelson, der i april 2016 henvendte sig til mig og spurgte, om jeg ville skrive bogen. Jeg vægrede mig først, fordi jeg aldrig
før havde beskæftiget mig med militærhistorie, men med sin begejstring for den nu færdigrestaurerede Kastelsmølle fik
Lasse Nelson overtalt mig. Desværre døde Lasse Nelson ved en tragisk ulykke, inden arbejdet kom i gang. Det blev derfor den
nuværende kommandant, major Allan Bo Petersen, der tog stafetten op, fik organiseret en følgegruppe og sat gang i arbejdet.
Følgegruppen bestod foruden kommandanten af formanden for Kastellets Venner & Historiske Samling, Niels Elsborg, næstformand
Finn Andersen, arkitekt Charlotte Lauridsen, formanden for Kastelsmøllens møllelaug, arkitekt Benjamin Behrendt og
fotograf Kurt Hoppe.

For at kunne skrive bogen gennemgik jeg en meget lang række af arkvalier. På Rigsarkivet i København gennemgik jeg arkivalier fra

arkivfonde som: 1) Chefen for Hæren 2) Den militære Brødfabrik 3) Forsvarets arkiver/Militære personarkiver 4) Forsvarets Bygningstjeneste 5) Ingeniørkorpset 6) Citadellet Frederikshavns Fortifikation 7) Militære regnskaber samt mange flere fra bl.a. håndskiftssamingen og kort og tegninger. På København Stadsarkiv fandt jeg brandtaksationer i Branddirektoratet for Københavns Forstæder og Udenbys Grundes arkiv.

Bjørn Westerbeek Dahl stillede generøst sine notater fra Kastellets ældste regnskaber til rådighed for mig, hvilket sparede mig
meget tid med at finde de årgange, som jeg skulle se nærmere på.

Det lykkedes at finde mange nye oplysninger ikke bare om den eksisterende mølle, men også om de forgængere, der har været. Det kastede endvidere lys på mange af Københavns tidlige vindmøllers (stubmøllernes) indretning og bygningshistorie.

Registrering af vand- og vindmøller i Region Nordjylland 2007

I 2007 gennemførte jeg og møllebygger John Jensen et pilotprojekt, Nyregistrering af vand- og vindmølleri Region Nordjylland, hvis formål var at udvikle værktøjer til en nyregistrereing af danske vand- og vindmøller. Året efter døde møllebygger John Jensen og den egentlige nyregistrering har ligget stille siden.

Rapporten kan læses her