Adresse: Urbakken 23, Øland, 9460 Brovst
57.061057 N, 9.57898 Ø
Historie:
Den nuværende mølle er en rekonstruktion, der blev indviet i maj 2008. Den oprindelige mølle brændte den 11. oktober 2004. Den brændte mølle var opført i 1857 af ejeren af Oxholm til erstatning for en stubmølle fra 1663 og en hollandsk mølle fra 1749. Den var i drift som kornmølle frem til 1923. Herefter forfaldt den, indtil den blev restaureret i 1980'erne.
Møllen nedbrændte ved ildspåsættelse i 2004 og er genopført som kopi, men hatten er gjort fast, så den kan ikke krøje, og vingerne kan ikke dreje, fordi de støder ind i taget. Indvendigt er de forkullede rester af den gamle mølles gangtøj sat op, men det er selvsagt ikke funktionsdygtigt.