Stenvad Mølle

Stenvad Mølle  

Adresse: Vråvej 860, 9760 Vrå
57.352865 N, 9.909239 Ø














Historie:Den oprindelige mølle i Stenvad var opført i 1850, men brændte i 1906. Tre år senere flyttedes den nuværende mølle fra Kraghede og hertil. Der er tydeligvis meget genbrugstræ i konstruktionen.
Møllen blev på lokalt initiativ restaureret i årene omkring 1969.

Teknisk indretning:

Møllen har selvkrøjer (vindrose) og svikning (klapvinger). Den har sandsynligvis haft fjedersvikning, men har senere fået påmonteret "edderkop" og trækstænger.
I 1920 fik den installeret en 18 hk motor.

Gangtøjet er ret moderne med et krondrev helt af jern (konisk kamhjul).


Maskineriet består af to kværne med kunststen, en skallekværn og en havrevalse. Der er 2 faldrørssigter, 1 med mekanisk ryster og 1 tilkoblet grynviften. Faldrørssigter (se billede) er en relativ simpel form for sigte, der virker som et sold, bygget ind i et trærør, der er placeret mellem kværnen og sækketuden.