Adresse: Slettenvej 292, 5270 Odense N
55.449413 N,10.375468 Ø
Historie:
Møllersvend Rasmus Pedersen var i 1800 rejst fra Fyn til København, hvor han blev møllersvend hos sin svoger på Svanemøllen. Mens han var her, fik han tilbudt fæstet på Hasmark Mølle på Nordfyn. Betingelserne var, at han skulle give aftægt for den afdøde møllers enke og gifte sig med hendes tro tjenestepige Maren Jensdatter! Den 15. oktober 1802 blev møller Rasmus Pedersen derfor viet til Maren, og de blev møllerfolk i Hasmark. Møllen i Hasmark var en stubmølle.
Rasmus Pedersen ansøgte i 1816 kongen om tilladelse til at opføre en vindmølle på Lumby Mark eller Lumby Taarup Mark. Det skulle bare være en grynmølle, og disse var lettere at få tilladelse til at bygge end en ny melmølle.
Selv om Rasmus Pedersen kun søgte bevilling til grynmaling, var der bitter modstand fra ejerne af de omkringliggende møllers side. Da så Rasmus Pedersen købte en byggegrund i Lumby Mark, truede de ham med at han skulle rive møllen ned, da bevillingen lød på Lumby Taarup mark og ikke Lumby Mark. Han fik nu uden problemer bevillingen ændret, og i 1820 stod den store og flotte gallerihollænder færdig.
Ved den daværende prins Christians (senere Chr. 8) mellemkomst lykkedes det ham også i 1823 at få tilladelse til grovmaling.
Fra og med 1824 boede møllerfamilien på Lumby møllegård, som var et stort og flot trelænget anlæg, hvoraf kun en del er bevaret, nemlig møllen, stuehuset og en værkstedsbygning .
Mølleren drev også landbrug, og han købte et hus i Stige, hvorfra han drev salg med sine produkter fra møllen. Det var især skippere, der købte deres proviant her.
Den driftige møller døde i 1857, 81 år gammel, og oplevede således, at mølleriet blev et frit erhverv, så driftige møllere ikke længere skulle igennem de samme trængsler, som han havde været igennem, for at få lov at etablere deres egen virksomhed.
Efter Rasmus Pedersen blev møllen drevet af den efterladte familie, indtil den i 1911 blev solgt til Jørgen Pedersen, der dog hurtigt solgte den videre til møller Martin Christiansen, der drev møllen til 1929.
Møllen var i drift til 1965, og den sidste møller var Peder Christoffersen.
I 1970 overtog foreningen ”Danske Møllers Venner” møllen. I 1985 dannedes den selvejende institution ”Lumby Møllegaard”, der gennem en støtteforening skaffede midler til at starte en meget omfattende restaurering af hele komplekset.
Den 1. april 1990 overgik Lumby Mølle til Odense Kommune, der gennem en samarbejdsaftale har overladt restaurering og vedligeholdelse af møllen og dens bygninger til foreningen ”Lumby Møllegaard”.
I 1988 blev Lumby Mølle brugt som motiv på et 3-kroners frimærke, hvorfor den fik tilnavnet "Frimærkemøllen".
Teknisk indretning:
Lumby Mølle er en gallerihollænder, hvor der er plads til meget maskineri. Det meste af det bevarede mølleinventar er dog det traditionelle for lavmølleri: stenkværne og traditionelle sigtetyper.
Kværnene har overtræk. Det betyder, at stjernehjulet og drevene sidder lige over møllerens hoved, og ikke, som det er normalt i den nordvestlige del af landet, på et loft for sig selv.
