Adresse: Remmerstrandvej 188, 7620 Lemvig
56.541652 N 8.503126 Ø
Historie:
Aa-mølle ligger i et moræne randområde (hævet havbund) tæt ved Nissum Bredning. Dens historie går tilbage til 1495, hvor priorinden på Gudum Kloster lod bygge en mølle med underfaldshjul. Denne mølle blev skyllet væk under et voldsomt tøbrud i 1839.
Natten mellem den 2. og 3. januar pressede en voldsom storm fra nordvest vand ind i Nissum Bredning. Møller Nikolaus von Brochdorff var bortrejst på grund af sit arbejde i amtsrådet, så konen var alene med to små børn, da vandet midt om natten trængte ind i møllerhuset. Hun fik reddet sig selv og børnene udenfor, hvor de i vinterkulden stod på en lille forhøjning, indtil redningsfolk fra nabogården kunne komme til undsætning om morgenen.
I den gamle mølles sted opførtes en mølle med brystfaldshjul. Møllen var i brug til 1953. Herefter blev vandforsyningen ledt udenom møllen og mølledammen udtørret.
I 1961 købte Nationalmuseet Aa-Mølle og overdrog den til Lemvig Museum. I 1978 overtog foreningen Danske Møllers Venner møllen. I samarbejde med lokale kræfter istandsatte foreningen møllen, og mølledammen blev retableret, ved at der blev lavet en 25 meter dyb boring ned i et vandlag, der står under tryk. Det brugte vand returneres ved hjælp af en pumpe. Restaureringsarbejdet afsluttedes i 1999.
I forbindelse med restaureringen af møllen og anlæggelse af en ny mølledam fik møllen overfaldshjul.
Teknisk indretning:
Møllen har to vandhjul. Det ene trækker en melkværn og en skallekværn. Begge disse kværne har undertræk. Det andet vandhjul driver også en kværn, men har et 2 trins overtræk. Dvs. at en del af gangtøjet er anbragt på loftet over hanebjælkerne. Dette gangtøj trækker desuden en havrevalse og et hejseværk samt i nederste etage en melsigte.
Det førstnævnte gangtøj er specielt ved at repræsentere den gamle romerske trækform, hvor ét vandhjul kan trække flere kværne uden brug af stjernehjul. På gravhjulet er indskudt et ekstra hjul, der trækker en vandret aksel, som ender i et kron- og spidshjul, der driver skallekværnen ved undertræk. Denne type af drev, kaldes "sidedrev" eller et Beighton drev, efter englænderen Henry Beighton, der var den første, der tegnede et sådant i 1723 (publiceret i 1744 af J. T. Desaguliers).
