Hjerritsdal Vandmølle

Hjerritsdal Vandmølle  

Adresse: Valsgårdvej 3, Valsgård, 9560 Hobro

56.6593 N; 9.8418 Ø













Historie:

Hjerritsdal Mølle er grundlagt omkring 1450 og hørte oprindeligt under herregården Bramslevsgård. Sammen med Bramslevgård kom møllen i 1541 under godset Havnø.

I 1830 blev møllen købt fri til selveje af Peter Nielsen, der forpagtede den ud til møllebygger Lars Christensen Kjølbye fra Gimming ved Randers. I stedet for at betale indfæstning, skulle forpagteren indlægge en skallekværn til byggryn i møllen.

Natten mellem den 4. og 5. januar 1832 brændte møllen imidlertid, og forpagteren stod uden bolig og uden levebrød.

Den nye mølle, der først genopførtes sommeren 1832, bestod blot af én længe (den nuv. længe, der indeholder mølleværket), der indeholdt både møllehus, bolig og en lille stald og tørvehus. Alt var bygget af egebindingsværk med stråtag.

I 1834 byggedes en længe vinkelret på den første og et nyt udhus. Da disse stod færdig solgte Peter Nielsen møllen til møller M. Christensen, og siden har Hjerritsdal Møllegård og Hjerritsdal Mølle været to adskilte ejendomme.

I 1853 blev det nuværende stuehus i grundmur med stråtag bygget.

I 1887 opførtes en hollandsk vindmølle som hjælpemølle. Den blev bygget af den navnkundige møllebygger Mads Pedersen, der var noget af en Ole-opfinder. Vindmøllen blev i 1929 solgt og flyttet til Øster Brønderslev.


Teknisk indretning:

Møllen får vand fra Valsgård Bæk, der løber i bunden af en erosionsdal og udmunder i Mariager Fjord. Dens alder taget i betragtning kan vi med sikkerhed sige, at den engang har haft underfaldshjul. Hvornår den fik sit overfaldshjul er uvist, men det er sket før 1664.

I 1600-tallet havde møllen blot en enkelt kværn med 60 tommer brede sten. I tørke og frost manglede den vand, men havde ellers ret god søgning.

Vandhjulet er placeret inde i møllen og er et ca. 4 m stort hjul af bøg. Bøg er ikke noget helt almindeligt materiale til vandhjul, men kan træffes os de ældre møller i området. Et hjul af bøg holder kun, hvis møllen til stadighed har vand, da det er meget sårbart overfor udtørring. Vandhjulsakselen er af eg. Som det er typisk for nordjyske møller, har Hjerritsdal Vandmølle undertræk. Dvs. at stjernehjulet sidder under kværnloftet.

Der er kun én kværn; men den har opgearing (stjernehjul). Vinteren 1833-34 blev skallekværnen lavet. Indtil ca. 1850 havde møllen ingen sigte. Indtil da har møllen altså kun kunnet male groft usigtet mel.

I 1930'erne bestod maskineriet af 1 kværn, 1 havrevalse, 1 sigte og 1 skallekværn. Alle disse maskiner er bevaret i møllen (skallekværn og sigte dog ikke i brugbar stand).

Ved gården var der en artesisk brønd, hvis vand altid er 8 gr. Dette evigt rindende vand var perfekt til nedkøling af det smør, som møllekonen fik kærnet i en kærne, der blev trukket af møllen. I dag er vandet fra brønden lagt i rør og ledes udi bagslusen.