Adresse: Fynshavvej 12, 6430 Nordborg
Historie:
Elstrup Mølle hører til blandt de 14 bevarede hollandske vindmøller, der står i det tidligere hertugdømme Slesvig. I tiden frem til 1850'erne var restriktionerne i forbindelse med udøvelsen af mølleriet langt strengere i hertugdømmerne end i det øvrige Danmark. Privilegiesystemet havde man fælles, men i Slesvig sloges bønderne også med tvangsmølleriet, som indebar, at bønder i et bestemt geografisk område var henvist til at bruge én bestemt mølle. Da møllernæringen blev givet fri i 1852, kom loven ikke til at omfatte Slesvig og Holsten. Først da Slesvig kom under preussisk lovgivning efter 1864, blev mølleriet givet fri. Nogen liberalisering kom der dog, idet man pr. 1. januar 1853 afskaffede tvangsmølleriet.
Elstrup Mølle blev bygget i Østerholm i 1859. Her kaldtes den Nørremølle. Tilsyneladende var møllens kapacitet større end efterspørgslen, og driften var derfor ikke rentabel. I 1887-88 blev møllen så flyttet de to km til Elstrup af den daværende møller i Elstrup, Christian Jacobsen. Da han døde i 1912 drev sønnen Nikolai mølleriet videre i et års tid, hvorefter møllen blev solgt til Ernst Linow. Han havde arbejdet i møllen som møllersvend i perioden 1896-1901.
Elstrup Mølle er speciel ved at være en gallerihollænder, hvor såvel over- som undermølle er bygget helt i træ, og den er i dag den eneste bevarede mølle af den type.
I forbindelse med flytningen blev kludesejlsvingerne udskiftet med klapsejl, og i 1917-18 blev der monteret en selvkrøjer, en Deutz motor og en elevator drevet ved vindkraft.
Under krigen 1914-1918 tjente Ernst Linow mange penge ved at lave gryn i store mængder. I 1935 overtog sønnen, Hans Linow, møllen. Han moderniserede den og anskaffede i 1939 et moderne hvedemelsanlæg med 2 dobbelte og en enkelt valsestol, to plansigter, pudse- og spisdsemaskine, melblander, 25 HK elektromotor, blegeapparat m.m.
Under 2. verdenskrig producerede Hans Linow (som en del andre modige danske møllere) "sort mel". Der var store restriktioner på, hvad man måtte male, så arbejdet foregik ofte om natten. Efter sigende indbragte det ham kapital nok til at bygge et nyt moderne stuehus.
I 1943 blev de efterhånden meget utætte træspån på møllen udskiftet med kvadratiske zinkplader på den øverste del af møllen. De havde siddet på nabomøllen i Hundslev, som nogle år før var blevet nedbrudt. Undermøllen blev beklædt med pandeplader, der også var genbrug. Hatten var indtil 1957 tækket med tagpap, men blev så også beklædt med plader i galvaniseret blik.
Møllekroppen er tækket med metalplader. Vingerne er delvist taget ned, men det ses, at der var tale om stålvinger, hvilket er meget sjældent på danske møller.
Hans Linow drev møllen indtil 1954, hvor et korn- og foderstoffirma lejede sig ind. Møllen forfaldt langsomt. Mølleren kontaktede da fabrikant Mads Clausen, Danfoss, som støttede restaureringen af møllen med flere donationer. Kun derfor er Elstrup Mølle stadig én af kun tre bevarede vindmøller på Als, hvor der frem til 1920 var hele 40 vindmøller.
Hans Linow gik på pension i 1969, og sønnen Ernst Linow (den nuværende ejer) overtog møllen, der nu ikke længere var i drift. I møllen er der i dag indrettet et fint møllemuseum.
Teknisk indretning:
Elstrup Mølle er meget rig på inventar, der dokumenterer udviklingen fra fladmølleri udelukkende med stenkværne til det moderne højmølleri med valsestole, plansigter og andre moderne møllerimaskiner.
