Adresse: Brundbyvej 23a, Brundby, 8305 Samsø
Historie:
Brundby Mølle er sandsynligvis Danmarks ældste vindmølle. Den blev oprindeligt opført på Endelave , hvor den i 1680'erne blev beskrevet som gammel og forfalden.
Da møllen ikke var til megen gavn, måtte øens beboere søge til Jylland med deres maling eller hjælpe sig med deres håndkværne.
Den faldefærdige mølle blev solgt i 1683 og flyttet til Samsø, hvor den blev opstillet på Dansebjerg syd for Brundby. Dansebjerg bestod af ler, som bønderne brugte til husbygning. Derfor måtte møllen atter flyttes i 1817, hvor den fik sin nuværende placering på Kolhøj.
Man kommer ind i møllen ad en behagelig trappe og ikke balancerende på stjerten, som på så mange af de gamle stubmøller, og skønt grundplanen kun er 4 x 3,75 m virker møllen alligevel rummelig.
Mølledriften ophørte i 1939, hvorefter institutionen "Kolhøj Stubmølle" tog over. Denne institution forsøgte at få møllen restaureret ved hjælp af penge indsamlet ved sommerfester i Brundby.
I 1961 blev møllen fredet, og i årene frem til 1972 blev den restaureret. I 1983 blev møllen overdraget til "Brundby Stubmølles Ejerlav", der havde indsamlet pengene til den indvendige restaurering, så møllen var intakt ved overdragelsen.
Teknisk indretning:
Brundby Mølle har, som de fleste danske møller, undergået forandringer undervejs. Den har oprindeligt kun haft én kværn, men fik i 1800-årene skallekværn til gryn.
Det har krævet en højere hastighed, end stubmøllen kunne levere, hvorfor man har lavet et specielt arrangement: Hattehjulet har indgreb i krondrevet, der er det direkte drev til kværnen - det er helt normalt i stubmøller - men på bagsiden af hattehjulet sidde et ekstra sæt kamme, der har indgreb i et drev på en aksel, der går ned til etagen nedenunder, hvor et stjernehjul er sat på akslen. Drevet til skallekværnen er koblet på dette stjernehjul.
Af sikkerhedsmæssige årsager, er skallekværnen i de fleste møller bygget ned i gulvet. I Brundy Mølle ligger den dog oven på gulvet.
Ved siden af skallekværnen sidder en rugmelssorterer, der ved snoretræk er koblet på stjernehjulets aksel. Det er en tromlesigte (8-kants sigte), som vi ser i rigtig mange danske møller. Den introduceredes i Danmark i 1820’erne. Sigten ser relativ nybygget ud, og er måske lavet i forbindelse med restaureringen i 1980’erne? Om rekonstruktionen bygger på faktuel viden om, hvilken sigte, der var i møllen, da den var i brug, vides ikke.
Pudsigt er det, at møllen nok har hejs, men dette er hånddrevet og altså ikke koblet på gangtøjet.
For at få vingerne i vind, krøjes (drejes) møllen i dag med en krøjevogn (et gangspil), der fastholdes ved at sætte dens bundramme ned over nogle nedgravede sten, der er placeret rundt om møllen. Et billede fra 1919 viser dog, at den i en periode har haft håndspil på stjerten.
